Bentley 20Years Copenhagen Jesperpalermo 4Heroo (1)

Bentley Copenhagen runder en milepæl

Dette efterår er det 20 år siden, at Bentley Copenhagen slog dørene op for første gang.

20 ÅR MED BENTLEY COPENHAGEN

Bentley Copenhagen er den eneste danske forhandler af det luksuriøse britiske mærke, og sådan har det nu været i 20 år. Det var nemlig i november 2003, at forretningen havde officiel åbning – dengang på Banevingen 9 i København, som i dag huser Volkswagen København.

Fire år senere flyttede showroom og værksted til sine nuværende omgivelser i det store og eksklusive bilhus på Banevingen 6, som foruden Bentley også rummer Porsche, Lamborghini og Semler Premium Leasing – og i 2025 bliver Bentley Copenhagen så en del af et nyt og 17.000 kvadratmeter stort bilhus i Gladsaxe, som samler alle Semler Gruppens luksusmærker under ét tag.

20 ÅR MED BENTLEY COPENHAGEN

Åbningen af Bentley Copenhagen i 2003 kunne næsten ikke været planlagt bedre Den faldt nemlig sammen med lanceringen af sportscoupéen Continental GT, som blev bygget på en nyudviklet og topmoderne platform, og som var den første nye Bentley under Volkswagen Gruppens ejerskab. Den elegante model formåede med sin i dag så legendariske W12-motor at begejstre de traditionelle Bentley-kunder, mens den samtidig tiltrak et nyt og yngre segment. Den første fabriksnye Bentley, som blev leveret fra Bentley Copenhagen, var netop en Continental GT – i farven Dark Sapphire.

Et andet Bentley-højdepunkt med dansk islæt i 2003 var naturligvis Tom Kristensens sejr i 24-timersløbet på Le Mans, som blev udført i den smukke og højteknologiske racerbil, Bentley Speed 8. Denne præstation var blot med til at understrege et nyt kapitel i historien om mærket fra Crewe.

"Jeg blev sendt til England og brugte to uger på fabrikken i Crewe, hvor jeg blev uddannet til Bentley Master Technician – i øvrigt som én af de første 24 i verden.

 

Jeg husker tydeligt, hvor imponerede vi var over kvaliteten af den nye model. Continental GT var jo en helt ny model, men alt på dén bil var fra begyndelsen så gennemført, og det var jo dét, som gjorde, at den også i Danmark fandt kunder, som aldrig før havde ejet en Bentley."

 

— Morten Henningsen, After Sales Brand Manager, Bentley Copenhagen

Et andet højdepunkt for Bentley Copenhagen skete i 2015 med introduktionen af Bentayga, som både globalt og i Danmark gjorde mærket attraktivt for et endnu bredere segment. Samme år blev Rasmus Albrechtsen ansat hos Semler Premium, og som Country Manager har han i dag det overordnede ansvar for Semler Premiums mærker i Danmark.

– Lige fra begyndelsen har Bentley her i huset været det ultimative valg, både når det gælder kvalitet, luksus og køreglæde. Dermed passer mærket godt ind i den kunderejse, som vi gerne vil tilbyde hos Semler Premium. Den klassiske danske opfattelse af Bentley er, at det er et yderst traditionsbundet og nærmest aristokratisk bilmærke, der tiltaler en moden målgruppe. Det er også rigtigt. Men i virkeligheden har Bentley ambitioner om meget mere, og vi ser allerede nu en forandring på samme niveau, som med introduktionen af Continental GT for 20 år siden, lyder det fra Rasmus Albrechtsen.

Rasmus Albrechtsen fremhæver blandt andet udfasningen af den legendariske W12-motor som et af de helt store og afgørende tiltag fra Bentley lige nu. Dette sker i tråd med mærkets Beyond100-strategi, som betyder, at Bentley fra 2026 kun vil tilbyde plug-in hybrider og fuldt elektriske modeller.

"Bentley-kunderne kan godt lide traditionerne, de kan godt lide historien, og frem for alt sætter de pris på den kompromisløse tilgang til det gode håndværk og høje kvalitet.

 

Men de er også teknisk interesserede og de er moderne orienterede, og dette gør det muligt for Bentley at bære de gamle dyder ind i en ny og spændende elektrisk tidsalder.

 

Det bliver en ekstraordinær rejse, som vi glæder os til, både når det gælder lanceringen af nye produkter, men også opretholdelsen af den høje service, som nu gennem 20 år har gjort Bentley Copenhagen til en anerkendt spiller på det danske luksus marked."

 

— Rasmus Albrechtsen, Country Manager, Semler Premium

X (1)
SPAR TIDEN OG LAD EN CHAUFFØR KØRE DIN BENTLEY ELLER LAMBORGHINI TIL VÆRKSTEDET

Semler Premium og Gire Mobility indgår samarbejde

Et nyt samarbejde mellem Semler Premium og Gire Mobility betyder, at Bentley- og Lamborghini-ejere i hele Danmark nu trygt kan overlade transporten af deres bil til og fra værkstedet til professionelle chauffører.
639363 2
Lanceringen af det nyeste familiemedlem

Lamborghini Revuelto

Da maj måned bød velkommen til varmere dage, åbnede Semler Premium og Lamborghini Copenhagen dørene til en begivenhed, der vil blive husket længe: Lanceringen af Lamborghinis første hybrid.